Vores verden

Thorshøj Kraftvarmeværk leverer den mest udbredte form for opvarmning i Danmark. Fjernvarme er ikke længere forbeholdt større offentlige institutioner, men er nu almindeligt i små private hjem.

At vi er et kraftvarmeværk betyder at vi producerer både strøm og varme. Med andre ord så udnytter vi typisk mellem 85% og 90% af energien, fordi vi opsamler spildvarmen f.eks. fra industrien og bruger den som fjernvarme. Overskudsvarmen gør at varmeværket bruger mindre naturgas og udleder mindre CO2.

Produktionen sker med naturgas, el-kedler og det at vi er "midtvejsstation" på den dobbelte rørforbindelse mellem Hørby og Østervrå giver stor fleksibilitet ved spidsbelastninger.

I Thorshøj har vi flere km højisolerede fjernvarmerør under jorden som forsyner 97 forbrugere. Fjernvarmerør holder typisk i 30 år, mens varmeanlægget ude hos forbrugeren forventes at holde i mindst 15 år.

Ledningsnettet er et system af dobbeltrør, så der er et sæt rør til det varme vand og et andet til det kolde vand, der kommer retur fra forbrugeren. Vedligeholdelsen af ledningsnettet betales over varmeregningens faste afgift.

Fjernvarmevandet bliver omhyggeligt kontrolleret
Det er ikke almindeligt drikkevand, der løber i fjernvarmerørene. Det ville få stålrørene til at ruste op indefra. Derfor bliver vandet filtreret og behandlet på varmeværket.

Det er vigtigt at der er så lidt ilt i vandet som muligt, fordi ilt tærer stålet. Derudover fjernes slam og salte, og vandet blødgøres.

Endelig skal vandet have en passende PH-værdi (surhedsgrad). Fjernvarmevand er udrikkeligt, men ikke farligt. Det er ikke fjernvarmevand, du har i dine vandhaner - drikkevandet bliver blot opvarmet gennem din fjernvarmeveksler eller -beholder. 

Kraftvarme med el-kedler
Vælger man i stedet at producere el og varme i samproduktion på et kraftvarmeværk, udnytter man hele 90 % af energien, fordi man opsamler spildvarmen og bruger den som fjernvarme.